Rundt omkring i det danske land ligger en lang række kroer, som er traditionelle overnatnings- og spisesteder, ofte med en lang historie. Spredt over hele landet findes der godt 40 såkaldte kongeligt privilegerede kroer, som er en betegnelse der har rødder helt tilbage til 1283. Oprindelsen til disse kroer var, at kongen dekreterede, at der skulle være steder fordelt i alle egne, hvor den rejsende kunne få en seng og et måltid mad. På de danske kroer kan du i dag stadig få et måltid mad og en seng, hvis du planlægger at overnatte.
Stor variation
I dag repræsenterer de danske kroer en stor variation i det kulinariske landskab. Man kan finde et måltid i enhver prisklasse, og også i mange kvalitetsniveauer. Mange kroer kører med dagens middag til en meget overkommelig pris, og det er ofte et ganske udmærket måltid, hvor tingene er lavet fra bunden samme dag. På kroerne kan du også finde de fleste klassiske retter som wienerschnitzel, koteletter, hakkedrenge og stegt rødspætte, og det er nemt at finde noget, som hele familien kan lide.
Nogle kroer har valgt at gå den gastronomiske vej, og har markeret sig på det kulinariske landkort, så de ikke alene er kendt i hele Danmark, men også har fået et ry uden for landets grænser. Det gælder for eksempel Falsled Kro på Vestfyn, som i mange år har været et af de bedste danske spisesteder med tilknyttet luksuriøse overnatningsmuligheder. Søllerød Kro i Nordsjælland har et tilsvarende ry, så vil du have en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige, så kan du i den grad få det hos de danske kroer. De danske kroer tilbyder hyggeligge og gode måltid i alle prisklasser.